Forbundet Arkitekter og Designere

Forside
Forside
RSS Nyheder RSS Job RSS Kurser Kalender Sitemap Send til en ven Udskriv
Søg
Søg

Forebyggelse af museskader

Forebyggelse af museskader

Gør belastningen mindre
Der er især tre faktorer, der påvirker, hvor kraftigt musen belaster dig: Hvor længe og hvor intensivt, du bruger musen, hvordan musen er udformet og hvordan den er  placeret under arbejdet.

For at mindske belastningen bør du følge disse råd:

  • Brug tastaturgenveje som variation . Det er mindre belastende at bruge tastaturet frem for musen. Du kan dog ikke få tilstrækkelig variation ved helt at erstatte musen med tastaturet
  • Cursorhastigheden skal indstilles, så cursoren kun kræver små bevægelser med musen.
  • En god mus. Du skal have en mus, som kan betjenes med en neutral håndstilling uden at du skal bøje håndleddet bagover eller stritte med fingrene. Knapperne skal kunne betjenes uden at spænde i fingrene.
    Sørg for at musen fungerer. Hvis styrekuglen ikke glider frit eller hvis musemåtten er slidt kan musen ikke styre cursoren korrekt.
  • Skaf plads på bordet så musen kan placeres rigtigt og betjenes mens du hviler hånden og armen på bordpladen.
  • Sørg for at have en god og varieret arbejdsstilling.
  • Tastaturet har også betydning: Tasterne skal være lette at trykke ned og selve tastaturet skal være så fladt som muligt. Du skal kunne rykke tastaturet 20-30 cm ind på bordpladen, så du kan hvile arme og hænder.
  • Plads på bordet. På mange borde med skuffe til tastaturet eller separate sektioner til tastatur og skærm er der ikke plads til at hvile arme og hænder.
  • Vær opmærksom: Selv det bedste udstyr er ikke nok, hvis du ikke selv lytter til din krops signaler - og tager dem alvorligt.
  • Anmeld det som en arbejdsskade, hvis du får en ”museskade”

 

Sidst redigeret 12.06.2010

ARKITEKTEN 11 2014