Forside
Forside
RSS Nyheder RSS Job RSS Kurser Kalender Sitemap Send til en ven Udskriv
Søg
Søg

Uopfordret ansøgning

Uopfordret ansøgning

Når du søger uopfordret, gælder de samme regler, som når du søger en opslået stilling. Der er dog nogle forskelle.

Ved en uopfordret henvendelse er du måske den eneste ansøger. Ansøgningen skal være en appetitvækker på, hvad du kan. Virksomheden skal blive så fristet af, hvad du har at byde på, at de vil have en samtale med dig. Det stiller høje krav til din ansøgning.

Så er afslaget hjemme
Mange tager udgangspunkt i sig selv, når de skriver en uopfordret ansøgning. De skriver, hvem de er, hvad de kan, og ikke mindst hvad de tidligere har beskæftiget sig med. Risikoen ved at benytte dette udgangspunkt er, at virksomheden måske allerede har en person ansat med lignende kvalifikationer, og så bliver det et afslag.

Tag udgangspunkt i virksomheden
Kunsten er at sætte sig ind i virksomhedens behov. De fleste virksomheder har en masse uløste opgaver liggende. Og det er disse opgaver, der kan være vejen til en ansættelse. Fokus skal derfor være på, hvad du kan tilføre virksomheden af forskellige kompetencer. I mange tilfælde kan det være nødvendigt at beskrive din uddannelse nærmere, især hvis du skriver til ikke-fagfæller eller søger utraditionelt.

Det er en god idé at være fleksibel med stillingsbetegnelsen, så du ikke i forvejen udelukker muligheder. Det vigtigste er at komme til samtale.

Gode råd til uopfordrede ansøgninger:

  • Vær specifik med hvorfor du lige præcis søger i den pågældende virksomhed
  • Hvordan matcher dine kompetencer med virksomhedens behov?
  • Vær åben i forhold til stillingsbetegnelse
  • Vær fleksibel i forhold til ansættelsesform – start fx som vikar eller i en tidsbegrænset stilling
  • Vær kreativ i udformningen af ansøgningen – du skal have opmærksomhed
Sidst redigeret 03.06.2010
ARKITEKTEN 7 2014