Vær målrettet
Den gode jobansøgning er målrettet til det job og den virksomhed, som du søger job i. Det betyder, at du forud for ansøgningen bør lave en grundig reseach, hvor du sætter dig ind i den virksomhed/ organisation, som du vil søge job i og de opgaver, som du skal løse.
Udvælg hvilke områder, der er mest relevante at fokusere på i ansøgningen
Med udgangspunkt i din reseach, viden om jobbet og virksomheden, udvælger du de områder/ emner, som du gerne vil fokusere på i din ansøgning.
I udvælgelsen af `fokusområder´ kan du fx overveje om det vil være mere relevant at fokusere på noget, som du har arbejdet med for 5 år siden end det, som du senest har arbejdet med. Overvej også om det kan være relevant at zoome ind på en viden/erfaring, som du kun har arbejdet kortvarigt med - men som har givet dig relevant erfaring ift. det givne job.
Ved at vælge / fravælge områder, som du vil fokusere på i din ansøgning, bliver det lettere for dig at skabe en klar profil af dig selv og fokusere på det, som du kan bidrage med.
Overskrifter
For at give modtageren af din ansøgning mulighed for at skabe sig et hurtigt overblik over din profil - kan det være en god idé at bruge sigende overskrifter over hvert afsnit i ansøgningen. Overskriften `Arkitekt med indsigt i planlov og borgerservicering´ er fx mere sigende end overskriften `Kompetencer.´
Vær fremadrettet
Jobansøgningen bør være fremadrettet med fokus på virksomheden, som du søger job i og de opgaver, som skal løse. Ex.: `I jobbet som planlægger vil jeg bl.a kunne bidrage med...´