Medlemmer af Arkitektforbundet vil i deres arbejdsliv kunne komme til at arbejde i et andet land end deres hjemland.
For at medlemmerne kan få bistand om spørgsmål vedrørende deres arbejdssituation i det fremmede land, er der mellem AFAG, Norge og Sveriges Arkitekter aftalt, at de yder hjælp og støtte til Arkitektforbundets medlemmer.
Du kan via et gæstemedlemskab i enten Norge eller Sverige opnå samme ydelser, som der tilbydes herhjemme. Det drejer sig hovedsagligt om følgende ydelser:
• juridisk rådgivning om ansættelseskontrakter og arbejdsvilkår
• rådgivning i forhold til selvstændig virksomhed
• rådgivning om job, karriere og arbejdsmarkedet
• rådgivning om uddannelses- og efteruddannelsesspørgsmål
• deltagelse i medlemsmøder og gratis arrangementer
Rådgivningen kan foregå telefonisk, via e-mail, eller ved personligt fremmøde.
Undtagelser i ydelserne
Du kan via et gæstemedlemskab ikke opnå følgende rettigheder og ydelser:
• demokratiske rettigheder i fagforeningerne
• økonomisk og juridisk bistand til retssager
• ekstern juridisk bistand
• økonomisk tilskud ved konflikter
Pris og varighed
Gæstemedlemskabet er gratis og kan tilbydes i sammenhængende 12 måneder.
Det er en forudsætning for erhvervelse af gæstemedlemskab, at du i hele gæstemedlemskabsperioden er medlem af Arkitektforbundet.
Efter et års gæstemedlemskab overgår du til at være ordinært medlem med de rettigheder og forpligtelser, der er hertil forbundet. Når gæstemedlemskabet er overgået til ordinært medlemskab, anses opsigelsesvarslet i hjemlandsfagforbundet for at være afgivet i henhold til de bestemmelser, som er gældende i hjemlandets fagforbund.
Norge: AFAG
Sverige: Sveriges Arkitekter