Forside
Forside
Kalender Sitemap Send til en ven Udskriv
Søg
Søg

Odense: Landskabsarkitekt / projektleder 23/8-10

Odense: Landskabsarkitekt / projektleder 23/8-10

01-07-2010  -  23-08-2010

Landskabsarkitekt / projektleder

Vi er Odense Kommunes kontor for Trafik og Anlæg, som er en del af By- og Kulturforvaltningen. Vi er med til at sikre, at Byrådets vision om en by, der har byliv i fokus bliver til virkelighed. I de kommende 5 år har vi mere end 1 mia. kr. til at realisere visionen.

Hvad skal du?
Du skal være med til at udvikle nytænkende løsninger til byen, hvor visionen er, at byen er til for mennesker. Du skal registrere, analysere og programmere i relation til byrum og byliv, og du kommer bl.a. til at arbejde med leg, bevægelse, design, vejarkitektur, gåkvalitet og cyklisme.

Du bliver projektleder med økonomiansvar og på andre projekter bliver du projektmedarbejder. Du vil derfor både skulle løse selvstændige opgaver og kunne løfte i flok. På nogle projekter skal du selv designe, projektere, udbyde og føre tilsyn, mens du på andre projekter skal styre rådgivere, koordinere og lede processer.

Vi tilbyder

Projektlederuddannelse
Selvstændig styring af projekter og arbejdsopgaver
Faglig sparring og fælles ansvar i teams
En varieret hverdag med spændende projekter
Godt socialt miljø

Vi forventer af dig

Du er landskabsarkitekt eller lignende, og har relevant erfaring.
Du kan se helheder, lede processer og kommunikere med samarbejdspartnere og interessenter.
Du er en kreativ realist, der kan omsætte visioner og strategier til konkrete anlægstiltag.
Du kan sammenbinde arkitektur, rumlighed, funktion, design og materialer med økonomi, anlægsteknik og drift. Anlægs- og tilsynserfaring vil være et plus.
Du anvender AutoCad og Adobe-pakken.
Du kan begynde hos os senest 1. november 2010.

Vores arbejdsplads:
Odenses vision ”At lege er at leve” er en forudsætning, når vi løser opgaverne. Ifølge visionen skal Odense i 2017 være kendt som den legende by, hvor vi tør eksperimentere.

Odense Kommune har en projektarbejdsform, der sikrer en tværfaglig, udviklende og effektiv håndtering af opgaver på tværs af kontorer og forvaltninger og i tæt dialog med borgere, interessenter og andre samarbejdspartnere.

I Trafik & Anlæg er vi 26 medarbejdere. Vi arbejder blandt andet med renovering og anlæg af byens rum, rammer for leg, aktivitet og ophold, stier og veje samt trafikplanlægning og bæredygtig mobilitet.

Du kommer til at arbejde i Team Anlæg, der har selvstændigt ansvar og hvor medarbejderne giver sparring til hinanden. I teamet er der to erfarne landskabsarkitekter, som du vil arbejde tæt sammen med.

Aktuelle spændende projekter i kontoret

Odins Bro over Odense Kanal
Stibro over jernbanen, inkl. nye byrum
Stige Ø - fra losseplads til rekreativt område
Omdannelse af Thomas B Thrigesgade til en række nye byrum
”Cyklisternes By”
Playspots og interaktive legepladser
Midlertidig indretning af byrum
Byrumsstrategi
Konsortiet for fremtidens lege- og bevægelses landskaber

Vil du vide mere så kontakt: kontorchef Birthe Papsø 6551 2717, Anne Ramborg 6551 2794 eller Rune Bugge Jensen 6551 2765

Stillingen skal søges via www.odense.dk/job. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 23. august 2010 kl. 12.00.


Send ansøgning


Odense Kommune forudsætter, at du har lovligt ophold og arbejdstilladelse i Danmark.

For stillinger, hvor den ansatte er i direkte kontakt med unge under 15 år, indhentes der altid §36-attest.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.